Search for European Projects

DEMO Camp i Syddjurs
Start date: Jan 1, 2013,

Med udgangspunkt i valgretskommissionens udmeldinger om styrkelse af nærdemokratiet og ungeinvolveringen i forbindelse med det kommende kommunalvalg i 2013, vil Syddjurs Kommune gerne invitere til tæt samarbejde mellem Syddjurs Kommunes folke-, privat- & -friskoler, 10. klassecenter og ungdomsuddannelser omkring et fælles og ambitiøst demokratiprojekt, der som arbejdstitel er døbt DEMO-projektet.Syddjurs Kommunes ungdomsskole er udpeget til at være tovholder på projektet.DEMO Camp er et 5 dages internat på Fuglsøcentret med fokus på demokrati og medindflydelse. Demo campens mål er at skabe et kommunalt DEMO råd blandt de valgte ambassadører for ungeindflydelse som alle skoler og ungdomsuddannelser i Syddjurs Kommune har valgt på en TEMA uge med DEMOKRATI som tema og denne DEMO oge finder sted i uge 41 2013. . DEMO campens deltagere består altså af 2 elevrepræsentanter fra alle klasser fra 7. kl. og op til sidste årgang på div. ungdomsuddannelser, Heltidsundervisning og Produktionsskole i Syddjurs Kommune. I alt ca. 200 unge.Overordnede temaer for DEMO Campen er fritids- og ungdomsliv, ungeindflydelse, lokalpolitik, frivillighed og aktivt medborgerskab i Syddjurs KommuneDe unge skal i de 5 dage DEMO campen varer, arbejde i workshops ud fra forskellige metoder der fremmer den demokratiske deltagelse. Under hele campen afholdes en blanding af aktive workshops, teambuilding, relevante og provokerende oplæg af lokale og nationale politikere, kendte meningsdannere og andre oplægsholdere. Dette kan være medvirkende til at få de unge til at diskutere og reflektere over eget fritids- og ungdomsliv, demokratiske rettigheder og muligheder for indflydelse. De unge skal have mulighed for at møde politikerne og stille dem skarpe spørgsmål og diskutere udvalgte relevante emner. Det forventes at et bredt udvalg af lokale politikere fra opstillede partier stiller op til debat og diskussion.Der skabes gennem DEMO campen samhørighed på tværs i kommunen og derigennem mulighed for netværk de unge imellem. De unge møder andre unge med lyst til diskussion og engagement.DEMO camp skal være ungt, nytænkende, spændende, dragende og tage udgangspunkt i de uformelle læringsprocesser. Kommunens unge skal være med i planlægningsprocessen, eksempelvis gennem den fælles DEMO uge, og dermed være med til at udtænke tanker om, hvordan demokrati kan blive interessant.

Looking for a partnership?
Have a look at
Ma Région Sud!
https://maregionsud.up2europe.eu

Coordinator

Details